fredag den 30. oktober 2015

Leverance uge 44 - Ole Stig

Leverance 2


Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).

Klip 1:
Victoria er på vej ud på legepladsen uden overtøj på, og dette opdager pædagogen. Victoria har en multivers synsvinkel, idet hun siger nej til overtøj, fordi hun har det varmt - Dette er Victorias virkelighed.  Pædagogen har derimod en univers synsvinkel, fordi hun tager udgangspunkt i temperaturen og af denne grund mener, at der er koldt.

Det var udfordrende at adskille de to synsvinkler fra hinanden - fx kan man sætte spørgsmålstegn til pædagogens univers synvinkel, idet der til sidst bliver sagt ”Jamen så bliver du syg” – Dette er en virkelighed der er bygget på pædagogens tideligere erfaringer med kulde.  


Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst


Klip 2:
De 2 klip viser hvordan det samme udtryk ”De andre pressede mig” kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten. Første klip viser et Sanne, som er blevet presset af nogle andre børn til at slå et barn – her er der tale om et psykisk pres. Andet klip viser en kø, hvor der forekommer et fysisk pres, idet nummer to i køen bliver presset af personen bagved, og dermed kommer til at skubbe vedkommende, der står forrest i køen.

Det udfordrende, ved denne opgave, var, at komme på et udtryk som kunne bruges i forskellig kontekst, og dermed skifte betydning.


Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen? Vi samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.




Klip 3
I klippet ser vi Camilla slå Sanne. I det første klip ses cirkulation. Her bryder pædagogen ind, idet Camilla slår Sanne, fordi Sanne aldrig vil lege med hende. Sanne vil aldrig lege med Camilla, fordi hun altid slår. Pædagogen er bevidst om cirkulariteten og forstår begges synsvinkler. I andet klip handler pædagogen ud fra en lineær tanke, idet hun skælder Camilla ud, da hun er årsag til Sanne græder. 

Det var rigtigt svært at forstå cirkularitet og den lineær tankegang. Vi havde problemer med at skelne de to begreber ad og svært ved at forstå, hvordan de skal benyttes i pædagogisk praksis.


Vis en samtale, hvor ‘samme’ situation punktueres forskelligt.




Klip 4
I disse klip ser vi en situation, hvor to piger leger far, mor og børn, hvor forældrene skal skilles og derfor skændes. I det første klip ser man pædagogen observere legen fra start og ser derfor pigerne aftale legen. I det andet klip ser man kun,at pigerne skændes, og derfor bryder pædagogen ind, idet hun ikke har set, at pigerne har aftalt, hvad legen skal gå ud på. Samme leg punktueres forskelligt, idet pædagogen ser forskellige start –og slutpunkter af pigernes leg – og dette har indvirkning på, hvordan pædagogen opfatter situationen.
I den sekvens, hvor pædagogen ikke kender årsagen til legen, griber hun ind – dette er den perfekte handling for pædagogen i denne situation. I de to klip handler hun forskelligt ud fra konteksten.
Vi ser ydermere, at Camillas virkelighedsforståelse, af det at blive skilt, er, at man skændes meget. Dette bliver til en fælles virkelighed for både Camilla og Sanne, idet Sanne anerkender denne virkelighed.


Det har været udfordrende, at differentiere begreberne cirkularitet, lineært og punktuering fra hinanden. 



Opgaven er lavet af PS15A Gruppe 3
Victoria, Emilie, Camilla og Sanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar