mandag den 9. november 2015

Sprogfitness - morfologi - "Bamses Billedbog"

Vi kunne ikke finde på flere lege til prosodi, så vi valgte denne i stedet til den sidste leg.


Deltager:
10-15 børn i 5-6 års alderen

Tid:
Ca. 10 minutter

Materialer: 
 Kort med ord på – på den ene side er der et ord og den anden side er blank


Trin for trin: 
Kortene bliver spredt ud på jorden med den blanke side opad.

Hvert kort indeholder et ord og et tilhørende billede, som kan blive sat sammen med et andet kort med ord og billede, så der bliver dannet et nyt ord.

Børnene skal nu skiftevis løbe op til kortene og vende to kort og vurdere om disse to kort kan blive sat sammen til et nyt ord.

Hvis kortene ikke kan blive sat sammen til et nyt ord, lægges kortene ned igen med den blanke side opad. 

Hvis kortene kan blive sat sammen til et nyt ord, tages stikkene med ned til de andre børn og stikket bliver lagt på jorden.

Når alle kortene er sat sammen til nye ord, læses de nye ord op sammen med den voksne – Hvilke ord er ”rigtige” ord og hvilke ord er ”vrøvleord”. 

Hvis der er ”vrøvleord”, må børnene finde ud af, hvilke stik der skal ændres for, at alle kort bliver brugt og danne ”rigtige” ord.  
  
Hvad styrkes primært:

-         Kendskab til sammensatte ord/udvidelse af ordforråd (morfologi)
-         Samarbejde – når børnene skal læse de nye ord op og efterfølgende eventuelt ændre stik for, at alle kort kan blive brugt.

Variationer
  • Billederne, der illustrerer ordet, kan tages væk (gør legen sværere)
  • Sværere ord
  • Ved fx stoleben = stol + ben, kan man udvide legen med, at børnene skal finde ud af, om der skal være et bindingsbogstav, for at det blive et nyt ord. 
  • Hvis det bliver for svært at tage en beslutning selv, kan børnene løbe op til kortene i par
Ordliste + billeder:

Det behøves ikke være de ord, som vi har tænkt, der er rigtige. - Bare det er "rigtige" ord der bliver dannet og ikke "vrøvleord" 

Ord:
Abe + kat 
Stol+ben
Kage+mand
Fod+bold
Finger+ring
Vinter+jakke
Hane+kam
Får+kylling
Hav+frue
Jul+træ
Bil+nøgle
Cykel+lygte 
Hunde+snor
Skole+taske
Slik+pose
Land+mand

Billeder:



Sprogfitness - Prosodi - "Her kommer en mand"


Deltager:

Legen fungerer bedst for 10-15 børn i 5-6 års alderen

Tid:

Ca. 10 minutter

Materialer:

Ingen

Sangtekst:

HER (hopper ind) kommer en mand, fordi det er lige her (hopper ind)
Her KOMMER (gå på stedet) en mand, fordi han er gående (gå på stedet)
Her kommer EN (vis 1 finger) mand, fordi de andre er væk (armene ud og skulderne op, undrende)
Her kommer en MAND (vis en mand), fordi det ikke er en ko, muh (fingrerne i hovedet som horn)

Melodi: En elefant kom marchende



Trin for trin:

  1. Børnene stiller sig i en rundkreds, så alle kan se den voksne, som også står i rundkredsen.
  2. Sangen bliver sunget med fagter til og trykket bliver lagt på det markerede ord.

Hvad styrkes primært:

  • Kendskab til prosodi
  • Styrkelse af multitærskning og motorik

Variationer

  • Sangen kan synges hurtigere og hurtigere - gør legen sværere 
  • Fagterne til sangen kan undlades - gør legen nemmere

Sprogfitness - Prosodi - "Fluesnapper"





Deltagere
Legen fungerer bedst med 20-25 børn og min. 1 voksen. Alderen 6-7år
Tid
10 min. 
Materialer
-       Sætninger med tilsvarende ord på papir/karton til børnene
     Fluesmækkere
-       Kegler
Trin for trin
1.      Den voksne deler børnene op i grupper af 5 ( gruppen kan også være mindre eller større)
2.      Den første gruppe stiller sig på en række ved siden af hinanden (resten af grupperne stiller sig ligeledes op på rækker bagved gruppe 1 - se billede)
3.      Den voksne læser nu en sætning op, hvor der lægges tryk på det understregede ord 
4.    Gruppe 1 løber ned til keglerne med ordene og bliver enige om hvilket ord den voksne har lagt tryg på 
5.      Når de er blevet enige, smækker de ordet med en fluesmækker så keglen vælter
6.      Keglen stilles op igen, og børnene løber tilbage igen og får at vide, om de har svaret rigtigt eller forkert
7.     Næste gruppe træder frem og får samme sætning men med et tryk som ligger anderledes, proceduren fra før gentages 



















Hvad styrkes primært 
- Kendskab til prosodi  
- Samarbejde    
- Fysisk aktivitet  

Variationsmuligheder 
- Sværhedsgraden af sætningen kan varieres vha. længde og sværere ord (gør legen svære)

- Børnene kan udvælge en fra gruppen, som skal læse sætningen op og selv ligge trykket uden de andre i gruppen må se sætningen (gør legen sværere) 

- Legen kan udføres i mindre hold eks. 2 (gør legen sværere)

- Ordene på keglerne kan skiftes ud med tal som repræsenterer ord 1 i sætningen, ord 2 i sætningen osv.


Sætnings-eksempler:
KØRER du i morgen? Kører DU i morgen? Kører du I MORGEN?



TRØJEN er gulTrøjen ER gulTrøjen er GUL



FLASKEN er helt tom- Flasken ER helt tom- Flasken er HELT tom – flasken er helt TOM



LYSET er tændt – Lyset ER tændt – Lyset er TÆNDT

LANDMANDEN skal høste – Landmanden SKAL høste – Landmanden skal HØSTE

Eks. på sværhedsgrad:
Kører du til skole kl. 8 i morgen
Din flotte trøje er gul
Den grønne flaske er fuld af saftevand
Lyset i loftet er tændt på badeværelset
Landmanden skal høste til foråret

onsdag den 4. november 2015

Videoleverance - Dialog

Dialog

Video 1:

Vores dialog model

Video 1:

Vi praktiserer vores dialog model
- Videoen er blevet sendt til Gitte på mail

Video 2:

Forklaring af video 1

Refleksion:

Vi kan i videoklip 1 se, at det er en dialog, idet Camilla og Emilie snakker sammen om et fælles tredje. De er begge lyttende, anerkendende og nysgerrige på emnet og stiller hinanden spørgsmål til emnet og derudover skiftes til at have den ikke vidende position. 

Efter kameraet blev slukket, snakkede vi om samtalens indhold, og herunder blev der også foretaget metakommunikation. Vi blev bevidste om, at vi alle havde forskellige opfattelser af julen og dens traditioner - hermed har vi hver især et multivers. 
Da vi fik snakket om vores forskellige måder at holde jul på og de forskellige traditioner, gik vi fra samtalen med en følelse af beriget syn på de forskellige måder at holde jul på. 

Vi skal være bedre til at fastholde den ikke vidende position og ikke gå ind i den indre lytning. Vi skal desuden blive bedre til at benytte forskellige spørgsmålstyper med det formål, at man går fra dialogen med en følelse af berigelse og herigennem er blevet forstyrret og fået nogle nye perspektiver.  

fredag den 30. oktober 2015

Leverance uge 44 - Ole Stig

Leverance 2


Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).

Klip 1:
Victoria er på vej ud på legepladsen uden overtøj på, og dette opdager pædagogen. Victoria har en multivers synsvinkel, idet hun siger nej til overtøj, fordi hun har det varmt - Dette er Victorias virkelighed.  Pædagogen har derimod en univers synsvinkel, fordi hun tager udgangspunkt i temperaturen og af denne grund mener, at der er koldt.

Det var udfordrende at adskille de to synsvinkler fra hinanden - fx kan man sætte spørgsmålstegn til pædagogens univers synvinkel, idet der til sidst bliver sagt ”Jamen så bliver du syg” – Dette er en virkelighed der er bygget på pædagogens tideligere erfaringer med kulde.  


Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst


Klip 2:
De 2 klip viser hvordan det samme udtryk ”De andre pressede mig” kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten. Første klip viser et Sanne, som er blevet presset af nogle andre børn til at slå et barn – her er der tale om et psykisk pres. Andet klip viser en kø, hvor der forekommer et fysisk pres, idet nummer to i køen bliver presset af personen bagved, og dermed kommer til at skubbe vedkommende, der står forrest i køen.

Det udfordrende, ved denne opgave, var, at komme på et udtryk som kunne bruges i forskellig kontekst, og dermed skifte betydning.


Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen? Vi samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.




Klip 3
I klippet ser vi Camilla slå Sanne. I det første klip ses cirkulation. Her bryder pædagogen ind, idet Camilla slår Sanne, fordi Sanne aldrig vil lege med hende. Sanne vil aldrig lege med Camilla, fordi hun altid slår. Pædagogen er bevidst om cirkulariteten og forstår begges synsvinkler. I andet klip handler pædagogen ud fra en lineær tanke, idet hun skælder Camilla ud, da hun er årsag til Sanne græder. 

Det var rigtigt svært at forstå cirkularitet og den lineær tankegang. Vi havde problemer med at skelne de to begreber ad og svært ved at forstå, hvordan de skal benyttes i pædagogisk praksis.


Vis en samtale, hvor ‘samme’ situation punktueres forskelligt.




Klip 4
I disse klip ser vi en situation, hvor to piger leger far, mor og børn, hvor forældrene skal skilles og derfor skændes. I det første klip ser man pædagogen observere legen fra start og ser derfor pigerne aftale legen. I det andet klip ser man kun,at pigerne skændes, og derfor bryder pædagogen ind, idet hun ikke har set, at pigerne har aftalt, hvad legen skal gå ud på. Samme leg punktueres forskelligt, idet pædagogen ser forskellige start –og slutpunkter af pigernes leg – og dette har indvirkning på, hvordan pædagogen opfatter situationen.
I den sekvens, hvor pædagogen ikke kender årsagen til legen, griber hun ind – dette er den perfekte handling for pædagogen i denne situation. I de to klip handler hun forskelligt ud fra konteksten.
Vi ser ydermere, at Camillas virkelighedsforståelse, af det at blive skilt, er, at man skændes meget. Dette bliver til en fælles virkelighed for både Camilla og Sanne, idet Sanne anerkender denne virkelighed.


Det har været udfordrende, at differentiere begreberne cirkularitet, lineært og punktuering fra hinanden. 



Opgaven er lavet af PS15A Gruppe 3
Victoria, Emilie, Camilla og Sanne

onsdag den 21. oktober 2015

Tommelfinger-sangen

Aktivitet som fremmer den sproglige udvikling:

Aktivitet: 

Tommelfinger-sang: ”Tommelfinger, tommelfinger hvor er du? Her er jeg! Her er jeg! Goddag, goddag, goddag” Her har børnene hænderne på ryggen til at starte med – herefter tager barnet den ene hånd frem med tommelfingeren oppe og herefter den anden hånd med tommelfingeren oppe og bukker dem, idet barnet siger ”Goddag, goddag, goddag”.

Det samme skal ske med de andre fingre – og til sidst ”Alle fingre, alle fingre hvor er I? Her er de! Her er de! Goddag, goddag, goddag”.

Målgruppe: 

Børnehavebørn i alderen 3 – 4 år

Kommunikative og læringsmæssige forudsætninger:

-          Børnene har i denne alder et knap så udviklet sprog – de kan ytre sig i forhold til ”overlevelse”. Dermed kan de sige, når de er sultne, og når de skal på toilettet. De græder, når de bliver bange og kede af det, og sure når de kommer i konflikter med andre. Dette er vigtigt, når man skal være med i en leg – altså at de kan tale og ytre sig.

-          At de mestre grovmotorikken

-          At du kan multitaske – altså synge, bevæge sig og lytte samtidigt.

Mål med aktiviteten: 

-          At børnene kommer i ”Zone for nærmeste udvikling”– dette er vigtigt, da det er i denne zone, at man udvikler sig ved hjælp af andre.

-          At barnet udvikler sin begrebsforståelse gennem erfaringer med genstande - fingrene. Vi benytter os af Vygotskys teori omkring begrebernes udvikling,som omhandler: jo flere erfaringer jo lettere begrebsudvikling.

-          At børnene udvikler deres finmotorik via gestikken i sanglegen.

-          At styrke sprogudviklingen gennem sangen og bevægelsen ved at have gentagelser ”Tommelfinger, tommelfinger, Hvor er du? Her er jeg! Her er jeg! Goddag, goddag, goddag”.

-          At børnene går fra legen med en følelse af, at de er blevet anerkendt og herigennem føler, at de er blevet set og hørt.

Filmklip:

Samtale mellem pædagog og kollega inden aktivitet:


Præsentation af legen fra pædagog til børnene:


Samtale mellem pædagog og forældre efter aktivitet:



Litteraturliste:

”Zone for nærmeste udvikling”: Deleuran R. og Olsen M. (2011), Sprogtilegnelse, s. 498, Systime
”Ordbetydningernes udvikling/begrebsudvikling”: Deleuran R. og Olsen M. (2011), Sprogtilegnelse, s. 487, Systime

”Gestik”: Den Danske Ordbog. Gestik. Lokaliseret d. 21/10 2015 på: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=gestikken



Opgaven er lavet af:

Emilie, Camilla, Victoria og Sanne – PS15A